Forestil dig en medarbejder, der aldrig sover, aldrig brokker sig og altid lærer nyt. Dét er en AI-agent. Ikke en assistent. En agent.
Den tager initiativ. Den handler selv. Den spørger ikke altid om lov. Den automatiserer, planlægger, svarer, skaber – som en digital kollega med superkræfter. Har du et problem? Den løser det. Har du en opgave? Den gør det, før du spørger. Og mens andre stadig googler, har du allerede fået tingene gjort. Med stil. Med fart. Med en AI-agent på dit team.
AI-agenter er ikke fremtiden. De er nutiden, og AGENTDAGEN er skabt for, at danske virksomheder kan gå endnu hurtigere fra forandringsparate til forandringsskabende i forhold til AGENTda’en.
Hvad er forskellen på AI-assistenter, Copilots og AI-agenter?
AI-assistenter er det, du kender fra fx. ChatGPT. En assistent er super smart, fordi den giver dig hurtige svar og sparring. Den er trænet på milliarder af data og informationer, hvilket kvalificerer dens svar, men det kræver fortsat, at du hele tiden giver den input. AI-assistenter supplerer altså det arbejde, vi laver i forvejen.
Copilots må ikke forveksles med Microsofts Copilot, selvom logikken er noget af den samme. Copilots fungerer som aktive assistenter, der fx kan være din realtime sparringspartner på et møde. En copilot kan eksempelvis lytte med på en salgssamtale og så give sælgeren input til, hvad vedkommende bør spørge kunden om undervejs; analysere købsvilligheden realtime hos kunden etc. Så hvor AI-assistenter kræver konstante input fra os, så assisterer copilots os aktivt.
AI-agenterne adskiller sig markant fra både assistenter og copilots, fordi de fungerer autonomt og konstant kan lære og blive bedre. Det betyder altså også, at hvor assistenter supplerer det arbejde, vi udfører, mens copilots styrker os i det arbejde, vi udfører, så kan agenterne fuldstændigt overtage det. AI-agenter bliver på den måde vores fremtidige superkraft, der kan analysere input; ræsonnere og handle på det fuldstændig eller delvist autonomt.